Årets tur til THOR CUP 2010 i Thyregod

Fra Slagelse station tog 58 spillere, 13 ledere og 2 forældre i samlet trop til Thyregod. Vi havde tilmeldt 11 hold som deltog i U10, U11 og U15-drenge samt U12, U13 og U15-piger. Søndag kom vi retur med to sølvmedaljer og to bronzemedaljer, og ikke mindst med mange kampe i benene og en masse gode fodboldoplevelser.
Det er en del af overskuddet fra vores årlige landliggerkamp, jazz på Højsandet samt firmafodbold, som i år foregår d. 22, 23 og 24. juli 2010, der er med til at Rørvig IF kan tilbyde deres ungdomsspillere denne tur. En tur der er givende såvel sportslig som socialt for både spillere og trænere.
Thyregod-turen blev i år sponsoreret af Dantryk v. Peter Ryberg, Ford v. Jan Tamstorff , Superbest i Rørvig samt Smedegården.
Indendørssæsonen nærmer sig slutningen, men vi ser frem til et spændende forår med massere af aktiviteter på træningsbanerne ved Rørvig Hallen og på Højsandet. Vi skal bla. have to klubkurser - Børnefodbolden Basis samt Taktik og coaching. Vi skal også have besøg af Pigeraketten lørdag d. 8. maj.
Vi starter udendørstræningen op efter påske (nogle få hold tidligere). Vi tilbyder træning til både drenge og piger helt ned fra årgang 05-06. De præcise træningstider vil komme i avisen på et senere tidspunkt. Har du lyst og interesse i at spille fodbold eller træne et hold i Rørvig er du velkommen til at kontakte Pia Nielsen, 20 23 23 41 for yderligere informationer.