rorvig

Træningslejr i SvendborgUdskriv side

 

Træningsweekend serie 4, skrevet af: AKA Svendborg.

 

25-03-2011 til 27-03-2011

 

Fredag eftermiddag mødte vi tolv, toptunede, motiverede og selvsikre, RIF-guttere op ved bankeautomaten i Rørvig. Det var nu! Vi skulle på træningsweekend  for at få trimmet konditionen, og for at få de sidste taktiske strategier på plads inden turneringsstart d.09-04-2011.

 

Meget muntre og oplagte stod vi der, spændt ventende og kondivand-drikkende, mens trænerne, ?Cheif inspektor number one?, ?Smeden? og ?Vognstang?, forberedte os på de kommende strabadser.

 

Så rullede bussen, i form af tre biler, mod de sydfynske breddegrader og en hård udfordring bl.a.  kampen mod FC-Calos.

Vi var knapt nået ud af Vig før vi ?gled? ind til siden og tømte kroppen for kondivand. Der var flere stop undervejs, tankene blev fyldt og skulle tømmes igen og igen.

 

I god fart og med kroppene fyldte af ?druesukkerpromille? strøg vi forbi Svendborgs byskilt.

Hos værten og modstanderens coach, Calos, gjorde vi holdt. Vi skulle have tildelt nøglen til vores hotel på Skyttevej nr. 46. Hotellets direktør var mødt frem for at sikre sig at hotellets regler blev gennemgået og senere overholdt. Der var ikke mange regler, eller vi ?bed ikke mærke? i mange af dem. Det var jo blevet sent og væsken i kroppen gjorde øjnene små og nedsatte vores hørelse kraftigt. Der var dog én ting! Hotellets direktør sagde: ,,I må IKKE bruge børnesengene!?. Det gentog han et par gange efter hinanden. Tyve minutter efter ankomsten lagde vi Carlos, hoteldirektøren og bevidstheden om reglerne bag os og trillede af sted mod Skyttevej nr. 46.

 

Et fint hotel. Masser af plads og god udsigt over Svendborg. Kunne vi ønske os mere? Ja, ?fakkertalt?! Efter sådan en lang tur, i tre spillerbusser, var vi klar til noget mad med masser af proteiner og energivand. Vi skulle jo holde os på ?toppen?. Vi ?røøg ´nee i by´n?, som det hedder på fynsk. Det blev trods alt kun til pizza med revet jakabov og en ?ikke-appelsinfri vand?, men det var også ok. Ned kom det.

Nede på ?De tre musketerer? satte de tre trænere sig ved deres eget bord for at holde taktisk møde. Imens fik vi andre lov til at slå os lidt løs med de lokale svendborgensere. Jeg aner det ikke, men tror, at det var et taktisk træk fra trænernes siden. Det er jo vigtigt, at vi spillerer føler, at vi har lidt frie tøjler på en ellers stramt planlagt og fysisk hård træningsweekend.

Hvad tid vi forlod ?De tre musketerer?, eller om vi gik videre til flere spillermøder, huskes ikke. Vi kaldte det: ?et kollektivt hukommelsestab?.

 

Lørdag morgen ca. kl. 06.05 eller der omkring.

Bacon og æg. To af truppens mest seriøse spillere, ?Nordal? og ?Basse?, var meget fokuseret på at få os andre helt op på beatet før kampen kl.12.22 mod FC-Calos. Da de har en blanding af erfaringer, dels fra militæret, skurvognen på byggepladsen etc. ved de nok, hvad det handler om. Bacon og æg! Salt og proteiner! Efter en morgentur på nogle timer vendte de hjem med nybagt morgenbrød. Lyst brød er bedre end ingenting. Det blev vi alle hurtigt enige om ved ?morgen-taktik-mødet?. ?Smeden?  holdt et grundigt taktisk møde. Da der ikke var en tavle med magneter brugte ?Smeden?, kvik som han er, de peanutskaller ?Vognstang? havde efterladt sig tidligere. Der var en brun skal, og den skulle symbolisere den sidst ankommende spiller. ?Polet-.......(Censureret). Så var holdet sat. Trøjer, strømper og shorts blev fordelt.

 

Kl.12:22. Fløjten lød. FC-Calos og RIF stormede frem og tilbage på banen, men kun for en kort stund. Benene gjorde ondt på flere af vores spillere. ?Basse? råbte til Emil K; ,,Jeg har trænet for meget i går. Det satans fitnesscenter, ?CD?, hvor man danser zumba og ?plukker æbler?. Jeg er helt færdig?, fik han pustende sagt.

Halvleg. Stillingen var 2-1, vi var bagud. Små justeringer blev gennemgået, og vi var klar til anden halveg og til at prygle dem.  Alle gav, hvad de havde, ?Vognstang? var foregangsmand, og han gav alt hvad  han havde. Desværre var det ikke ret meget og kampen endte 6-2 til hjemmeholdet.  Lidt skuffede over kampens resultat, var vi. Vi kom jo for at vinde, og syntes selv vi havde lavet et godt forarbejde for at besejre de fynske tosser, ?Fehår?, Calos, Gert, ?Smukke Lars? etc. Lige meget hjalp det og nu måtte vi kigge indad og skylle ned. Det gjorde vi så.

Trods det bitre nederlag var vi mænd nok til at gå ud og spise med modstanderens spillere. Stegt flæsk og persillesovs. Det trøstede os lidt, og selvfølgelig blev stemningen ikke dårligere, da der også blev serveret ?ikke-appelsinfri vand?.

Efter mad og vand på golfhotellet tog vi alle til ?Børsen? for at se Danmark VS Norge. Danmark spillede 1-1, men kampen i baren vandt vi stort. Havde bartenderen været målmand, havde han op til flere gange lavet selvmål.

 

Søndag. Trætte, klogere på fodbold og overbeviste om, at vi er helt klar til turneringsstart, vendte vi snuden hjemad mod det kendte.

 

Mvh. AKA Svendborg, pva af herresenior holdet i RIF.